Handelsbetingelser

 

Parksome fungerer som en handelsagent mellem udlejer og lejer. Al betaling for parkering foregår online gennem vores app Parksome.

 1. Betaling for parkering

Vi benytter www.quickpay.net/dk som sikker gateway under betaling med kort.

Beløbet for parkeringen beregnes ud fra pågældende timepris og trækkes efter endt parkering.

 

1.1 Vigtigt for kunder med debetkort:

Hvis din reservation af en parkeringsplads varer under 1 dag, vil din bank reservere beløbet der svarer til 1 dags parkering med pågældende timepris. Efter din parkering er afsluttet, hæves kun det præcise beløb for din parkering, og resten af de reserverede penge frigives.

Hvis din reservation af en parkeringsplads varer over 1 dag, hæves hele beløbet for din parkering med det samme reservationen er lavet.

 

2. Bekræftelse for betaling

Du vil modtage en kvittering for din parkering pr. e-mail med det samme din betaling finder sted.

Ved manuelt stop af parkering modtager du en kvittering med det samme. Ved automatisk udløb af parkering modtager du en kvittering kl 01.00 dagen efter. Modtager du ikke denne bekræftelse for betaling, eller har du ændringer, skal du kontakte os hurtigst mulig pr. e-mail: support@parksome.dk

 

3. Priser

Der tages forbehold for prisstigninger, valutaændringer, force majeure og afgiftsændringer. Priser er opgivet i danske kroner (DKK). Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, MasterCard, MasterCard-Debet Visa, Visa Electron samt JCB.

 4. Retur- & fortrydelsesret

Når du betaler og gennemfører en parkering gennem Parksome-app’en, er der tale om at Parksome ApS leverer en ikkefinansiel tjenesteydelse. Dette betyder dermed, at du ikke har fortrydelsesret ved brug af Parksome-app’en i henhold til Forbrugeraftalelovens §18 stk. 2 pkt. 2:

“Udførte ikkefinansielle tjenesteydelser, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.”

Parksome ApS leverer udelukkende tjenesteydelser. Når du accepterer handelsbetingelserne, giver du derfor dit samtykke til, at din fortrydelsesret bortfalder. Parksome ApS kan således ikke yde nogen form for fortrydelses- eller returret, efter parkering er påbegyndt.

 

5. Reklamationsret

Købelovens mangelsregler gælder for varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget (Eksempelvis hvis parkeringspladsen ikke var eksisterende), betyder det at du enten kan få pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

6. Behandling af personlige oplysninger

For at kunne parkere skal du opgive dit navn, postadresse og e-mailadresse til Parksome ApS. Navn, adresse og e-mailadresse opbevares sammen med information om, hvor og hvor lang tid du parkeret.

6.1 Registrering af bruger

For at gennemføre et køb på Parksome app’en, er det nødvendigt at registrere sig som bruger på siden. Det eneste formål med dette er, at gøre det nemmere for dig at handle. Du vil eksempelvis altid kunne finde alle dine tidligere parkeringer. Vælger du at indregistrere dig, opbevares dine data ikke krypteret; kun kodeordet og betalingsoplysninger bliver krypteret. Parksome ApS gør dog opmærksom på, at transmissionen af dine persondata foregår via en krypteret forbindelse. Ønsker du ikke længere at være registreret som fast kunde, skal du blot give Parksome ApS besked, og dine data vil blive slettet. Parksome ApS opbevarer de registrerede oplysninger til de ikke længere har nogen relevans.

Som registreret hos Parksome ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Parksome ApS via e-mail: support@parksome.dk.

Alle personlige oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Vi videregiver dog din e-mailadresse til Trustpilot. Ud over denne undtagelse vil den dog kun blive benyttet til ordrehåndtering.

Kundedatabasen vil ikke kunne købes af reklamebureauer. Du vil kun modtage markedsføring fra Parksome ApS (nyhedsbreve o. lign.), hvis du specifikt tilvælger det.

Ved registrering af personoplysninger, er det som minimum vores målsætning at følge lovgivningen på området, men vigtigere endnu; at have en App som vores kunder trygt kan bruge. Har du forslag til ændringer, modtager vi dem gerne.

For at registrere dig som kunde behøver vi følgende oplysninger:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Adresse
  • Postnummer og by
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • Betalingsoplysninger

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere tjenesteydelsen til dig. Den data-ansvarlige i Parksome ApS er COO Tobias Damgaards.

Ved tilmelding til vores nyhedsbrev, registrerer vi kun din e-mailadresse og navn til brug i denne forbindelse. Til- og afmelding af nyhedsbrevet håndteres udelukkende af brugeren selv. Har du tilmeldt dig nyhedsbrevet, men ønsker du ikke længere at modtage det, kan du afmelde det igen via afmeldingslinket i nyhedsbrevet.

 

7. Klageadgang

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores support på support@parksome.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Forbrugerklagenævnet: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby – www.forbrug.dk.

Befinder du dig i et andet EU-land, kan du bruge denne klagemulighed: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

 

8. Informationer om Parksome

·     Juridisk navn: Parksome ApS

·      CVR-nr.: 39 62 67 13

·      Adresse: Kollegiehaven 36, 2920 Charlottenlund

·      Kontakt: support@parksome.dk